Bliv en del af Summit og vær med til at udvikle fremtidens ledere
Hos Summit arbejder vi med det, der virkelig gør en forskel: mennesker, ledelse og organisationer. Vi hjælper nogle af Nordens og Europas mest ambitiøse virksomheder med at forstå, udvikle og styrke deres ledere og talenter baseret på solid erhvervspsykologi og datadrevet indsigt.
Vi er i en ambitiøs udviklings- og skaleringsfase og søger derfor en Senior Leadership & Development Consultant, som kan være med til at løfte vores kundeprojekter – særligt på de øverste ledelsesniveauer.
Din rolle – tre centrale ansvarsområder
Du bliver en del af vores Leadership & Development konsulentteam og vil rapportere til vores Head of Consulting. Rollen er bred og kræver, at du trives i krydsfeltet mellem faglighed, forretning og samarbejde. Overordnet består rollen af tre lige vigtige spor:
- Levering af konsulentydelser i høj kvalitet
Du driver og leverer udviklingsforløb til ledere og lederteams – ofte i komplekse organisationer og på øverste ledelsesniveau.
Du vil bl.a.:
- Designe og facilitere leder- og talentudviklingsprogrammer
- Facilitere ledergrupper, executive teams og strategiske workshops
- Arbejde med teamudvikling; også når relationer er udfordrede
- Gennemføre coachingforløb med senior ledere
- Rådgive kunder om ledelse, talent og organisatorisk udvikling
- Kommercielt ansvar og kundedialog
Du er med til at skabe og udvikle forretning både hos eksisterende kunder og nye.
Det betyder, at du:
- Opbygger og vedligeholder stærke og tillidsfulde kunderelationer
- Identificerer og handler proaktivt på muligheder i både marked og eksisterende kunderelationer
- Afdække komplekse kundebehov og designer løsninger, der konverterer organisatoriske-, relationelle- eller ledelsesudfordringer til kommercielle projekter
- Bidrager aktivt til tilbudsprocesser og forretningsudvikling
- Trives i rollen som trusted advisor med både faglig og kommerciel tyngde
- Aktivt bidrag til et stærkt konsulentfællesskab
Hos Summit er teamet afgørende for vores succes. Vi arbejder tæt sammen på tværs af konsulentområder, og vi forventer, at du aktivt bidrager til dette.
Du vil derfor:
- Tage medansvar for at styrke samarbejdet på tværs af teamet
- Dele viden, sparre og løfte opgaver i fællesskab
- Være med til at udvikle vores fælles løsninger og tilgang
- “Læne dig ind” og bidrage aktivt til både teamets performance og trivsel
Hvem er du?
Du er en erfaren konsulent med en stærk faglighed og en naturlig gennemslagskraft, som gør dig tryg i dialogen med topledere. Du har prøvet at stå i de ‘svære rum’, hvor planen vakler eller teamdynamikken er låst, og du evner at bevare roen og din faglige integritet, når bølgerne går højt. Du har en bred proces-værktøjskasse og tør udfordre topledere kvalificeret, når deres blinde vinkler spænder ben for strategien.
Vi forestiller os, at du:
- Har en erhvervspsykologisk baggrund (eller tilsvarende)
- Har flere års erfaring, gerne fra større internationale organisationer og/eller konsulenthuse
- Har erfaring med at designe og facilitere lederudviklingsforløb
- Er en stærk facilitator, også i rum med høj kompleksitet og stærke personligheder
- Kan stå sikkert i dig selv og navigere i teams med spændinger eller konflikter
- Har en coachinguddannelse og erfaring med ledercoaching
- Er en relationsskaber, som opbygger tillid hurtigt
- Har en dokumenteret kommerciel forståelse og erfaring med salg af konsulentydelser
- Har fleksibilitet og lyst til at rejse i forbindelse med kundeopgaver (ca. én overnatning hver anden uge)
- En teamplayer, der aktivt bidrager og tager ansvar også når det kræver ekstra
- Flydende i dansk og engelsk (skrift og tale)
Hvad tilbyder vi?
Hos Summit bliver du en del af et fagligt stærkt og ambitiøst miljø med høj grad af tillid og samarbejde.
Vi tilbyder:
- Muligheden for at arbejde med nogle af de mest spændende kunder og ledere i Norden og Europa
- Et miljø med høj faglighed inden for erhvervspsykologi og leadership advisory
- En unik platform som Nordens førende Hogan-eksperter, hvor du får adgang til at arbejde med markedets mest valide datagrundlag
- Stor grad af indflydelse på egne projekter og kundedialoger
- En virksomhed i vækst, hvor du kan være med til at præge udviklingen
Om Summit
Summit er et førende erhvervspsykologisk konsulenthus og autoriseret distributør af Hogan Assessments i Norden, Benelux og Baltikum. Vi arbejder i krydsfeltet mellem data, psykologi og forretning og hjælper organisationer med at træffe bedre beslutninger om mennesker.
Interesseret?
Vi leder efter en profil, der kan gøre en forskel fra dag ét, men vi ved også, at kemi og fælles værdier er afgørende. Hvis du kan se dig selv som vores nye Senior Consultant, vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgningsproces og kontakt
Vi holder løbende samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kollega. Send derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via recruitment@summitlead.com.
Har du spørgsmål til rollen, vores vækstambitioner eller hverdagen hos Summit? Du er meget velkommen til at kontakte vores Head of Consulting, Frederik Poulsen, på telefon +4527573193 eller via mail på Fpo@summitlead.com for en uforpligtende fortrolig snak.
Vi glæder os til at høre fra dig!


