Den stærke offentlige topledergruppe

Purpose and Contents:

Som øverste ledelse i en offentlig organisation skal man navigere i et komplekst landskab af politiske dagsordener, høj offentlig bevågenhed, stigende forventninger og en hverdag, hvor både drift og udvikling kræver opmærksomhed. Det stiller store krav – ikke kun til den enkelte leder, men til topledergruppen som fællesskab.
I denne samtale-salon sætter vi fokus på, hvordan stærke topledergrupper bliver til. Hvilke overvejelser bør ligge bag sammensætningen af gruppen? Hvordan kan rekruttering og udvælgelse understøtte, at de rette kompetencer og samarbejdsrelationer kommer i spil? Og hvordan skaber man et godt afsæt for, at en ny chefgruppe hurtigt udvikler sig til et velfungerende arbejdsfællesskab?

Gennem en samtale med tre erfarne gæster, den ene med konkrete erfaringer fra et innovativt forløb, hvor kandidater blev vurderet i samspil med deres kommende chefkolleger, den anden med mange års erfaring som topleder i flere kommuner, og den tredje med omfattende erfaring med ledergruppeudvikling i Region Hovedstaden, undersøger vi, hvad der skal til for at etablere og udvikle stærke chefgrupper.

Oplægsholdere:

  • Søren Landkildehus. Erhvervs- og Arbejdsmarkedschef, Holstebro Kommune
  • Christine Brochdorf. Tidl. 20 år som topchef i det offentlige. Nu rådgiver hos Operate
  • Morten Svalgaard Nielsen, Senior Konsulent, Ledelse og Organisation, Region Hovedstaden
  • Susanne Lima. Partner, Summit
  • Mads Bendixen. Chefkonsulent, Summit

Lokation: Summit, Sundkrogsgade 7, 4. sal, 2100 Kbh Ø.

You might also be interested in